Vi skulle aflevere den lejede bil i Miami Lufthavn senest kl. 9.59 og vi rullede ind i i garageanlægget i fin stil, og uden stress af kørselen kl. 9.40.
Så gik det slag i slag med at slæbe bagagen, som jo var blevet udvidet med både flere kilo og en ekstra "taske", ifht. udrejsen, ud til shuttelbussen, der skulle fragte os fra AVIS-kontoret til check-in i lufthavnen.
Her kom vores tålmodighed så på dagens første prøvelse!?
Mage til ineffektivitet og arrogance skal man lede længe efter - og her gik vi og troede at et land som USA, der er foregangsmænd på mange områder, kunne mestre et ordentligt serviceniveau i forhold til at hjælpe turister ud af landet igen (som om det ikke er "svært" nok at komme ind!) - men nej.
På trods af at vi havde reserveret sæder (klog af skade fra udrejsen) på nettet, og selv gik i gang med indtjekningsprocessen på de dertil indrettede maskiner, skulle vi "lige pludselig" afvente (temmelig længe) at en "ikke smilende, tyggegummityggende, affarvet midaldrende dame" fra "Continental Airlines", havde tid til at (gentage de samme indtastninger vi lige havde lavet), scanne vores pas (havde vi også selv gjort), samt udskrive boardingpas og indveje vores bagage.
Det med bagagen var vi lidt nervøse for, da alle vores tre kufferter hverisær vejede 3-400 gram mere end de tilladte 23 kg, så vi forventede at blive bedt om at "pakke om", eller betale overvægt - især da vi oplevede personalets manglende imødekommendehed og service. - Utroligt nok, interesserede samme dame sig ikke synderligt for hvor meget vores bagage vejede, så uden mere palaver forlod vi skranken for at begive os igennem den til tider "besværlige" Security-check, som næsten altid ender med at én af os (som regel Sebastian), bliver "bippet" ud til kontrol og visetering. Denne gang var det dog faderen, og da de var helt sikre på han ikke havde skjult "noget" i linningen på sine cowboy bukser, fik han lov at komme med videre.
Vi havde tænkt at shoppe lidt souvenirs og gaver i lufthavnen, men her blev vi godt nok noget skuffede - der var absolut "INTET" at komme efter på den anden side af Security - surt show.
Det eneste der var, var en lille bladkiosk med skrammel, bøger, blade og dyre læsebriller, en lille "kiosk" med lidt brød, yoghurt, frugt og drikke, samt en lillebitte "Pizza-Hut" med tilstødende "bar" - ikke lige hvad vi havde forventet af en lufthavn i Miami.
Nå, men vi var kommet i temmelig god tid - 3 timer før afgang, så vi havde tid nok til at kigge på politiets K9-hunde, der var til prøve i lufthavnshallen. Meget hyggeligt, men gjorde blot savnet af vores egen hund lidt større.
En times tid før afgang fik vi at vide at vores fly ville blive lidt forsinket (ca. en time), da det endnu ikke var landet, hmm - det var der jo ikke noget at gøre ved, så vi måtte forsøde ventetiden med lidt kabale og lidt spil.
En halv times tid herefter lød meldingen lige pludselig at flyet ikke kunne lande pga. dårligt vejr (Thunderstorms), men det forventedes stadig at alle ville kunne nå deres videre fly fra Newark (New York). Kort efter kom en ny besked; flyet var nu landet i Orlando og det kunne ikke vides hvornår det nåede frem, da ingen fly på det tidspunkt lettede eller landede i Miami pga. vejret.
Det var nu man skulle kontakte personalet for evt at lave andre aftalet mht. videre fly ud fra Newark, da der var en risiko for at flyet slet ikke kom ud fra Miami i dag!!?
Vi stillede os i den alenlange kø for at få afklaret vores situation, men da uvejret imidlertid var drevet over og flyet på vej fra Orlando til Miami, var den forventede afgangstid nu sat til kl. 15.50 og med lidt god held, ville vi have 50 minutter til at nå vores fly, når vi kom til Newark (vi havde oprindeligt 3 timer!!)
Vi forlod endelig Miami kl. 16.00 og kl. 18.50 satte vi vores ben i Newark (ved indflyvningen var vi så heldige at kunne se både "Empire State Building" og "Statue of Liberty"- og så gik det i hujende fart igennem menneskemylder og lange gange (fra gate C90 til C123), til det næste fly - blot for at finde boardingprocessen i fuld gang i total kaotiske tilstande, samt et skilt der sagde at det pågældende fly skulle til Beijing!! - Prøv at spørge om vi var lettere forvirrede. En kort forespørgsel bekræftede dog at det var flyet til Frankfurt (vores fly) - deres skilte/tavler virkede bare ikke!.
Nå, men ind kom vi og så havde vi 6½ timer til at slappe af/sove, inden vi ville lande i Frankfurt kl. 8.30 lokal tid (kl. 02.30 "vores kropstid").
Grundet den uplanlagte lange ventetid i Miami og ingen forplejning på det første fly, var vi godt sultne, da aftensmaden endelig blev serveret kl. 21.30, så det var lige før det trods alt var en "kulinarisk oplevelse".
Efter en bid mad og en film (vi havde heldigvis hver vores skærm), lykkedes det os at "sove" en times tid (Sebastian nåede dog 2-3 timer), men vi var dog stadig "ramt" af Miami tid, da vi landede i Tyskland kl. 9.00 torsdag morgen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar